Anders Matthesen billetter

Bliv fan

Shhh! – Der er show!

 

Tre år er der gået siden Matthesen afviklede sin sidste anmelderroste show-turné: 'ANDERS'. Tiden er gået med at udvikle og skrive nyt materiale, der er blevet afprøvet og raffineret på mindre klubber. Nu er dette materiale blevet til et færdigt onemanshow, og hvilket show!
 
Matthesen udtaler selv om showet:
 
”Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at spille på de store scener igen. Det har været skønt at være fordybet i skriveprocessen og opleve nærværet med publikum på de små spillesteder. Nu er jeg for alvor klar til, at den skal have én på frakken. Jeg er i topform og sjovere end nogensinde. Spørg selv min søn – han grinede af mig i går… Altså jeg faldt, men stadigvæk…”
 
Hvor det sidste show: 'ANDERS' var et større udstyrsstykke med kæmpe scenografi og et stort hold på tur, er der denne gang tale om et mere 'traditionelt' stand-up show.
 
”Det er jo efterhånden blevet lidt af en tradition for mig, at jeg veksler mellem at lave mere konceptuelle- for ikke at sige 'teater-agtige' shows, og så den mere klassiske stand-up. Mit sidste onemanshow var meget konceptuelt. Det betyder dog ikke, at jeg denne gang 'bare' disker op med halvanden times blandet 'kender i det' rutiner, og small talk om dit og dat. Jeg arbejder sædvanligvis inden for et tema der gør sig gældende her og nu i mit liv. Men showet bliver mere stand up end teater baseret denne gang."
 
I showet 'Shhh' udspringer Matthesens komik, som altid, i højere grad fra ham selv og hans tanker, end fra dagsaktuelle emner, politik og verdenssituationen generelt.
 
”Showet tager udgangspunkt i, hvor JEG er i livet lige nu. Materialet er som altid meget personligt, men min erfaring siger mig, at det ofte er netop dét, der gør at publikum kan genkende en masse elementer fra deres eget liv."
 
Præcis hvad showet handler om og hvilke emner, der tages under behandling, er som sædvanligt svært at lokke ud af den populære komiker:
 
”Er der noget værre end folk, der afslører halvdelen af filmens handling? Jeg kan sige så meget, at jeg har gjort mig meget stor umage, at det bliver super sjovt og spændende, og derudover må jeg høfligt henvise til showets titel: – 'Shhh'."
 

Anders Matthesen datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Anders Matthesen i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger