Emil Erichsen - Skipper på Havana billetter

Bliv fan

I sommeren 2013 kastede Emil, sammen med sin lillebror Theis, fortøjningerne for at tage ud på en 3 år lang jordomsejling. Undervejs har mange hundredetusinde danskere fulgt dem i fjernsynet. Sammen med den øvrige familie Marian, Alfred og Mikkel Beha, har de været hovedpersoner i TV2s “Kurs mod fjerne kyster”.
 
Rejsen har givet ham et utal af oplevelser og minder, som han nu deler med publikum.
Med en kæmpe autenticitet og energi fortæller Emil om livet som skipper, om at rejse Jorden rundt som blot 23-årig og det store ansvar, som lå på hans skuldre. Dertil fortæller han om den pludselige opmærksomhed efter hjemkomsten og om at have fastland under fødderne.
 
Det bliver en aften med fascinerende, sjove og rørende fortællinger om 3 år til søs. Undervejs vil Emil vise små videoklip.
 
Om Emil
Sejlads ligger i blodet på Emil. Emils far, Mikkel Beha Erichsen, og farfar, Troels Kløvedal, har sejlet store dele af deres liv. Glæden ved havet smittede af på Emil i en tidlig alder. Som 11 årig overtog Emil selv rorpinden i sin første Optimistjolle. Siden blev det til masser af kapsejlads i Europajolle og på landsholdet i Laserjolle. Efter gymnasiet uddannede Emil sig til dykkerinstruktør og arbejdede på en dykkerskole på Bali. Hjemme igen tog han job som sejlinstruktør og som produktionsassistent på bl.a. X-Factor.

Emil Erichsen - Skipper på Havana datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Emil Erichsen - Skipper på Havana i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger