Niels Hausgaard 2017 billetter

Bliv fan

GUD ER STOR (og forfængelig og nærtagende, men stor!)

Niels Hausgaard drager traditionen tro ud på sin årlige turné fra d. 6. januar.  Hans karriere begyndte i ca. 1970, men tog først rigtig fart, da han i 73 indspillede sin første LP med sange på dialekt. Sange, der havde været sendt som aktuelle kommentarer på DR Nordjylland.

Vi mødte ham udenfor MATAS….

Niels Hausgaard, hvorfor titlen GUD ER STOR (og forfængelig og nærtagende, men stor!) ?

Fordi vi lever i en tid, hvor religion fylder utrolig meget i den daglige debat, og den slags har altid været mit materiale.

Tror du ikke, det kan skræmme nogen væk?

Kan jeg ikke forestille mig. I så fald er der jo ikke noget at gøre ved det.

Er du ude og forkynde?

Nej, det ved Gud jeg ikke er. Jeg er ude og underholde. Det står der i min kontrakt, jeg skal. Jeg tror ikke, jeg er god til at forkynde noget som helst. Verden står heller ikke og mangler forkyndelse. Gud er velegnet til underholdning. Jeg ved, det kommer bag på nogen, men Gud er revnende ligeglad med, hvad jeg og andre står og siger fra scenen. Han har så rigeligt at se til i forvejen.

Du siger i titlen, at han er forfængelig og nærtagende…..

Det rygte har han jo fået hæftet på sig, og det er Gud slet ikke tjent med.

Tror du på Gud?

Selvfølgelig, jeg er jo ikke naiv.

Er du kristen?

Nu snakker vi om, hvilken vogn Gud er spændt for. Af alle vognene kender jeg bedst den kristne. Den finder jeg smuk. Dens hovedbudskab er, at kærlighed er størst. Mange mener, at retfærdighed er størst. Det finder jeg lidt fattigt og ikke særlig guddommeligt.

Hvad med ateisterne?

De har jo deres tro, som jeg ikke har sat mig ind i.

Tak for snakken.

I lige måde. Gå med Gud!

Niels Hausgaard 2017 datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Niels Hausgaard 2017 i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger