Æggejagt og Påskesjov på FÆNGSLET billetter

Bliv fan

Hvilket barn kunne ikke godt tænke sig at møde påskeharen? Og få lov til at fylde en pose til randen med påskeæg? Nu har du muligheden for at give dit barn den vildeste påske-oplevelse.

DYSTOPIA ENTERTAINMENT er nok mest kendt for deres ’Haunted House’, men ved påsketid går de mange dygtige skuespillere, instruktører og make-up artister i den stik modsatte retning – her står den nemlig på påskejagt og sjove aktiviteter i eventyrverden UTOPIA. Og d. 22. april åbnes dørene til den magiske verden på FÆNGSLET i Horsens.

Konceptet er lige så simpelt, som det er genialt:
For 125 kr. får dit barn adgang til en masse sjove påskelege i et stort aktivitetsområde fra kl. 10:00–16:00. Her kan der prøves kræfter med æggeløb, æggepetanque, æggetårns-bygning og gækkebrevs-klipning. Der er også tegneworkshop, ansigtsmaling og meget mere.

Billetten giver desuden adgang til den store æggejagt, hvor en række sjove fantasivæsener (inklusiv selveste påskeharen) underholder og interagerer med dit barn, mens der ledes efter påskeæg gemt i området.

Æggejagt og Påskesjov er for børn op til 10 år, men hele familien må naturligvis gerne hjælpe. 

Æggejagt og Påskesjov på FÆNGSLET datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Æggejagt og Påskesjov på FÆNGSLET i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger