Afenginn billetter

Bliv fan

Afenginn har været på banen siden 2002, modtaget 8 DMAs, Kunstrådets Ung Elite satsning, DMFs Live-pris 2015 og mange andre hædersbevisninger. Orkesteret har optrådt på tv, radio, festivaler, koncertsale og venues i hele Europa, USA, Canada, Malaysia og Australien med mange hundrede koncerter på samvittigheden, og gennem årene opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband. Med et instrumentarium bestående af klarinetter, violin, mandolin, cello/bas, marimba/piano, trombone og to trommeslagere har de på een gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.Orkestret leverer en koncert hvor publikum bliver taget med på en rejse i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil. Gaffa gav deres koncert fulde 6 stjerner med ordene:”Danske Afenginn har i en årrække befundet sig på et svimlende højt niveau, når det gælder komposition, udtryk og originalitet. Her har de til koncerterne lagt publikum ned med en musik, der på en gang har en stor nordisk tone, og så også af og til ryger op i et tempo, som få kan følge.[...]Det var en mageløs oplevelse at være i selskab med Afenginn i går.”Torben Holleufer, GAFFA (6 ud af 6 stjerner)Nyt album - OPUSBandets 6. fuldlængde album - dubbel-albumet OPUS fra 2016 er orkestrets mest ambitiøse og omfattende til dato. Albummet er bygget op som en klassisk symfoni i fire satser og byder på en majestætisk og kalejdoskopisk musikalsk rejse med inspiration fra bittersøde østeuropæiske dansetrin, skæve snubbel-takter, trinløs nordisk gloom og ekstatisk bombastik.

Afenginn datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Afenginn i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger