ATLAS billetter

Bliv fan

Ganna Gryniva: vokal
Eyal Lovett: klaver
Wassim Mukdad: oud
Marius Ungureanu: violin
Ertan Tekin: fløjte
Kenneth Dahl Knudsen: bas
 
Den prisvindende og internationalt anerkendte danske musiker Kenneth Dahl Knudsen udfordrer ældgamle musiktraditioner og skaber sit eget farverige univers i grænselandet mellem moderne og gammel, mellemøstligt og europæisk, komponeret og improviseret. 
I sin nye gruppe er en stribe fantastiske musikere samlet fra seks forskellige lande. Den ukrainske folkesangerinde Ganna Gryniva trækker med en særlig vildskab denøsteuropæiske folklore ind i et moderne elektronisk univers. Jazzpianisten Eyal Lovett fra Israel formår med sit fornemme spil at levere lydbilleder af Jerusalems travle og duftende gader. Wassim Mukdad er rundet af den klassiske syriske musik og er en prægtig oud-virtuos, mens violinisten Marius Ungureanu fra Rumænien ligeledes optræder i transsylvanske folkemusikgrupper og som solist i store europæiske symfoniorkestre. Fløjtespilleren Ertan Tekin er en overbevisende formidler af traditionel kurdisk musik. 
En koncert helt ud over det sædvanlige er i vente, når ensemblet med sjæl og nerve udforsker de traditionelle aner, kompositionsmusikkens præcision og jazzens eksperimenterende afstikkere. Gribende, smuk og poetisk.

ATLAS datoer og billetter

tor 01 dec 2022 20:00

Giant Steps på SIMAC, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger