Bag om Formel 1 og Top Gear med Jesper Carlsen billetter

Bliv fan

Jesper Carlsen, tidligere racerkører fra Varde, har formået at gøre sin hobby til sin levevej, og er nu en del af den eksklusive og sublime Formel 1 verden.

Han har selv kørt VM for sportsvogne, Formel 3 og i 2002 havde han en en test linet op i Formel 1 for BAR Honda. Det blev dog aldrig til mere, men trods det arbejder han den dag i dag i inderkredsen af Formel 1.

Jesper fortæller om sin tid som racerkører men giver også et indblik i Formel 1. Jesper er nemlig i dag Relation Manager for Kevin Magnussen og HAAS F1 Teamet og er med til alle Formel 1 løb i hele verden, hvor han har med sponsorer og andre gæster at gøre. At være sammen med alle de kendte teams og kørere i Formel 1 Pitten/Paddock, er dermed en del af Jespers hverdag.

I foråret 2020 vises en dansk version af Top Gear på Kanal 5. I den forbindelse er Jesper udvalgt som én af de tre værter. Sammen med skuespiller Dar Salim og TV-vært Felix Smith tester de tre værter forskellige biler og kommer ud i situationer, der er svære at forestille sig – præcis som vi kender det fra den engelske udgave.

Bag om Formel 1 og Top Gear med Jesper Carlsen datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Bag om Formel 1 og Top Gear med Jesper Carlsen i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger