Bjonko! - Fest på Balkan! billetter

Bliv fan

Klar til en aften med fest dans og makedonske balkanrytmer på taget af et parkeringshus i sensommerens aftenrødme? selvfølgelig er du det!

Bjonko Stosic er født og opvokset i København, men kommer fra
en familie af musikere fra byen Bitola i Makedonien.

Igennem mere end to årtier har Bjonko udviklet og leveret vilde og
heftige Balkan Beats på klarinet og saxofon til den skandinaviske
musikscene, en hybrid, som kombinerer den traditionelle folkemusik fra Balkan med nutidens mainstream-genrer.

Med denne unikke lyd brager Bjonko igennem på de største danske musikfestivaler såsom SPOT festival, Northside og Smukfest, og hans indlevende optræden forklarer, at han vandt prisen som “Årets Danske World Live Navn” ved DMA World i 2015.

Bjonko deltager i forskellige konstellationer og samarbejder med
bands og kunstnere fra alle slags genrer; Fra avantgardeeksperimenter til sammensmeltning af hiphop og balkan. Bjonko har eksempelvis arbejdet med artister som
Fallulah, Klamfyr, Jokeren, Jooks og Illusionisten.
Journalist ved musikmagasinet Gaffa, Ivan Rod, skrev således:
“Bjonko er Danmarks -- måske Nordens - bedste komponist, arrangør og musiker indenfor balkanbeat og den form for crossover, der forbinder den traditionelle Balkanmusik med den moderne vestlige rock, pop og hiphop. Og dén position befæster han i dén grad med sit nye album, Army of Believers. (...) Bjonko bringer endnu engang en omgang medrivende musik til torvs (...) Musik, som man bliver rørt af, og som man fysisk må blive en del af på dansegulvet.”

Bjonko er en balkanbeat kunstner som tager det bedste fra Balkan og det bedste fra Danmark og laver en uforglemmelig crossover!

dørene åbner kl. 20.00
koncerten starter kl 21.00

Bjonko! - Fest på Balkan! datoer og billetter

fre 15 okt 2021 21:00

PåTaget, Odense

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger