Bøn, mirakler og helbredelse billetter

Bliv fan

1-dags konference: Bøn, mirakler og helbredelse



Lørdag den 20. november kl. 10.00-16.30. Pris 400 kr. Frokost samt forfriskninger i pausen er inkluderet i prisen.

Studier viser, at religiøsitet eller åndelighed kan påvirke vores psykiske velbefindende, humør osv. Men kan tro også flytte bjerge?

Dagens konference ser på bøn, mirakler og helbredelse. Vi stiller spørgsmål som: Hvordan påvirker vores åndsliv det fysiske helbred? Virker bøn? Og hvordan kan vi forklare de såkaldte spontane helbredelser eller mirakelhelbredelser?

Inviteret gæst er Hanne Bess Boelsbjerg, der forsker ved Institut for Klinisk Medicin, Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet.

Konferencier: Jens Christian Hermansen. Vel mødt til en dag med nye perspektiver på sundhedsområdet!

Hvert år lægger Martinus Institut på Frederiksberg hus til en konference, hvis formål er at skabe dialog mellem åndelige og kulturelle strømninger i tiden og Martinus’ analyser. Hver gang inviterer vi en eller flere gæster, der har særlig indsigt i det aktuelle felt. Konferencerne er et åbent og dialogisk forum, der henvender sig til alle med interesse for temaet.

Om Martinus

Den danske forfatter og mystiker Martinus (1890-1981) viede det meste af sit liv til at skrive og formidle et nyt åndsvidenskabeligt verdensbillede, hvor grundstenen er et kærlighedsbudskab, der går på tværs af traditionelle religiøse og filosofiske skel. Hans værk består af over 6.000 sider og 100 farvelagte symboler.

Martinus’ verdensbillede er et tilbud til alle selvstændigt tænkende mennesker med interesse for de eksistentielle og åndelige livsspørgsmål.

Bøn, mirakler og helbredelse datoer og billetter

lør 20 nov 2021 10:00

Martinus Institut, Frederiksberg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger