Camilla Munck præsenterer et ærligt, følsomt reflekterende soloudspil med sit kommende album AEON. I et eksperimentelt indiepop univers træder hun mærkbart frem i tekst og musik med emotionel lydhørhed og musikalsk originalitet.

Camilla Munck sendte sit første soloudspil på gaden i april 2021, Dear Is Both Too Loving And Informal, som med sin lange titel og fem minutters varighed varslede, at Camilla har skabt et album, som hverken skeler til normer eller tendenser.

”Ja tak, stik mig en lektie i at mærke ting. Det er faktisk lige hvad jeg har brug for. Vi har ventet længe på det. Tak.”

(Goodluck Casper Hegstrup, P6 Beat, om Dear Is Both Too Loving And Informal)

Camilla Munck er blandt de mest markante kunstnere på den alternative scene herhjemme. Med DMA, Steppeulven, Robert og Reumertnomineringer i bagagen har hun i flere år imponeret som skaber af – og performer i - prægnante værker.

Hun har været kernekraft i bands som Wynona og Munck//Johnson, hun har skrevet soundtracks og skabt lyddesigns, og hun har musikalske samarbejder med bl.a. Chorus Grant, Jacob Bellens, Spejderrobot og Lise Westzynthius.

Diskografien er imponerende, men hun har aldrig tidligere udgivet i eget navn. Sangene på Camilla Muncks debutalbum AEON er fortællinger om kampe, ydre som indre, om overgivelse, overlevelse og frisættelse.

”AEON er drevet af nysgerrighed og frihed til at eksperimentere. Albummet er skabt indefra og ud. Sangene afspejler kampen med erkendelse og accept af tingenes tilstande – og deri ligger også forståelsen og tilgivelsen af egne handlinger. Arbejdet har været en art de- og rekonstruktion af mig selv, som musiker og som menneske. Processen har været en betingelse for at kunne sætte mig selv fri og samles igen i den her – med et stort ord – genfødsel som soloartist”

AEON er en besyngning af det tabte. fra de nære, personlige tab til de kollektive tab, vi som verden fortsætter med at forårsage. og med enhver ydre kamp, der fortælles på 'AEON', fortælles også en indre om sorg, opgivelse og tilgivelse. ”I bund og grund tror jeg, alle mennesker ønsker det samme. Frihed, kærlighed, lighed. Samklang og samhørighed. Det er det, jeg tror på.”

Camilla Munck har ikke været alene i studiet. Med sig har hun haft Moogie Johnson (Munck//Johnson, Chorus Grant, Ring Them Bells m.fl) på bas og guitar, Bjørn Heebøll (Slaraffenland, Bisse, Niels Skousen m.fl) på trommer og Mads Brinch som co-producer. Sammen skaber de et værk, som er ligeså dragende, som det er klagende, tålmodigt søgende og spørgende.

Camilla Munck gør ikke noget halvt eller med en skelen til det lettilgængelige. Hun har med AEON skrevet et komplekst og medrivende værk og giver os en særegen mulighed for at træde med hende ind i det, i bevægelsen, i opdagelsen, i kampen.