Chokoladesmagning online d. 29/7 kl. 16.00 på storskærm
I forbindelse med 5700 Summer i Svendborg tilbyder Maleku Chokolade og Hotel Svendborg et spændende foredrag og smagning af den lækre chokolade. Begivenheden afholdes på Hotel Svendborg d. 29. juli fra kl. 16.00-17.15.
Maleku Chocolate har lager i Svendborg og Glostrup, men selve begivenheden og smagningen håndteres af den danske kakaobonde, Henrik Bodholdt, direkte fra kakaofarmen fra regnskoven i Costa Rica.
I løbet af smagsoplevelsen fortæller kakaobonden om dyrkning af kakao, og om hvordan processerne er. I får at se hvordan man høster, og der tales både ernæring, historie, biologi, lidt kemi, økologi og andre relevante emner. Samtidigt smager I jer sammen med Henrik igennem de forskellige typer chokolade og taler om, hvordan de er lavet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål direkte til Henrik under hele seancen.
Hvad er Maleku Chokolade?
Maleku Chocolate producerer økologisk og bæredygtigt chokolade i Costa Rica, som kaldes "tree-to- bar". Det betyder, at vi er med i samtlige processer fra at plante frøet, vedligeholde træerne, høste, fermentere, pakke og afsende til Danmark. Vi er den absolut eneste danske eksportør af chokolade til Danmark, som kan bryste sig af at være tree-to-bar.
Det er desværre et faktum, at mere end 80% af det chokolade, som der laves i verden, foregår med børnearbejde og slavelignende forhold i Afrika. Derfor har vi investeret i egen farm i Costa Rica, hvor vi selv har hånd i hanke med, at alle bliver lønnet med mere end mindstelønnen, samtidig med at de ansatte behandles med respekt. Desuden er elle syge- og skadesforsikrede.
Det koster kr. 140,- at deltage i denne begivenhed, som både dækker infotainment og de 6 stk. lækre chokolader til smagningen.
Chokoladesmagning Online datoer og billetter
Beklager, vi har ikke billetter til Chokoladesmagning Online i salg i øjeblikket.