Meine Damen und Herren, træd nærmere!
Træd nærmere, det er denne vej. Træd nærmere og hør musikalske fortællinger fra livets udkanter og afkroge. Kom med på en tur ned ad livets sidegader og mød søsyge sømænd, kærlighedsknuste barfluer, rablende gadeprædikanter, vagabonder med kronisk udlængsel, når Die Reeperbahn fortolker musik af den amerikanske ener Tom Waits.
Sange til låns og til leg – når onkel Tom fortæller.
Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango udforsker bandet Waits musikalske mangfoldighed. De mange albums og sange fra Tom Waits hånd, gør det til en udfordring at udvælge og sammensætte et koncertprogram. Men også til en kæmpe fornøjelse. For mens der rent musikalsk er mange forskellige kringelkroge at gå på opdagelse i, bindes alle sangene sammen af, at fortællingen står som omdrejningspunkt. Fortællingen om livet når det er mest intenst og mest sært.
Nerve og nærvær
Turen ned ad Die Reeperbahn bliver skramlet og følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående. Bandet fortolker Tom Waits sangkatalog med både dyb respekt, stor indlevelse og personlig præg. Der er både nerve og nærvær i deres udgaver af mesterens musik. & Die Reeperbahns udgaver genskaber den waitske stemning med gefühl, sved og schwung. Besætningen består af rutinerede rotter, der alle som én er god for mere end én sørøverhistorie.
Die Reeperbahn er:
Anders Steinteufel: Vokal og anekdoter
Jesper P.: Bas.
Lars Raschmussen: Banjo, glockenspiel, guitar, kor.
Eik Skibdal Schwarz: Orgel, klaver, harmonika.
Mr. Thommms: Trommer, percussion, skrammel, kor.
Pjotr Egholm: Saxofon, percussion, kor.
Die Reeperbahn datoer og billetter
Beklager, vi har ikke billetter til Die Reeperbahn i salg i øjeblikket.