Edgelarks billetter

Bliv fan

Bag ved navnet Edgelarks gemmer sig duoen Phillip Henry og Hannah Martin, der i 2014 vandt prisen som Best Duo ved BBC Radio 2 Folk Awards. Phillip Henry er en eminent slide-guitarist og en fremragende mundharmonikaspiller, der også bringer beatbox og vokal ind i duoens musikalske landskab. Og Hannah Martin er en fabelagtig sangerinde med en fantastisk stemme, lidt i stil med en anden stor engelsk sangerinde - June Tabor. Derudover bidrager hun på banjo, violin og tenorguitar. Duoen er et dygtigt sangskriverpar og spiller overvejende egenkomponerede numre - selvom rødderne umiskendeligt er plantet i den engelske folkemusiktradition. Musikken er dog også præget af en snert af blues, reggae og andre elementer - spændende og betagende er det i hvert fald. Phillip og Hannah udgav deres første album, Singing the Bones, i 2011. Siden har de udgivet yderligere fire albummer, inkl. livealbummet Live in Calstock. Det seneste, Edgelarks, fra 2017 har også givet dem deres nye navn som duo. Navnet hentyder til det at synge fra kanten og handler bl.a. om områder og mennesker på kanten, krydsning af grænser og tærskler, korsveje og grænseområder, rejsende og flygtninge, skumring og daggry, det gamle og det nye. På scenen stråler deres spilleglæde og indbyrdes musikalske forståelse tydeligt i gennem, og de varierer stemningsfulde, nærmest drømmende numre med medrivende sange, hvor inspirationen fra blues, reggae, beatbox m.v. kommer til udtryk.

Edgelarks datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Edgelarks i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger