Emil de Waal feat. Nulle/Gustaf Ljunggren/Dan Hemmer billetter

Bliv fan

Dan Hemmer: orgel
Gustaf Ljunggren: guitar, mandola, marimba, klarinet
Elith "Nulle" Nykjær: klarinet
Emil de Waal: trommer, percussion
 
Så har Giant Steps linet op til en eksklusiv koncert med fire eminente og betydningsfulde spillemænd hentet fra dansk musiklivs forreste række. En konstellation på tværs af generationer med forskellige musikalske baggrunde, der i fællesskab har fundet deres egen elegante blanding af originalkompositioner, skrevet af gruppens medlemmer samt nøje udvalgte jazz-standarder fremført i herligt personlige fortolkninger. Et nostalgisk og samtidig tidløst udtryk. Det er melodisk, smukt og stemningsfuldt, og så swinger det som bare pokker. 

I front står den nu 85-årige Nulle med sin vitale klarinet og med en karriere som både musiker, skuespiller og komponist siden 60`erne. Kvartettens primusmotor  er den alsidige trommeslager Emil de Waal, som har spillet med en kongerække af danske navne. De Waals mangeårige samarbejdspartner multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren og mester-hammondorganisten Dan Hemmer binder det hele sammen til en blomstrende og velduftende sommerbuket.

Emil de Waal feat. Nulle/Gustaf Ljunggren/Dan Hemmer datoer og billetter

tor 16 jun 2022 20:00

Den Blå Kirke, Svendborg

Emil de Waal feat. Nulle/Gustaf Ljunggren/Dan Hemmer

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger