Erik Grip billetter

Bliv fan

Erik Grip har spillet koncerter siden 1963

I dag er en koncert med Erik Grip mere end sange. Anekdoter og røverhistorier mellem sangene gør det til noget yderst personligt og nærværende. En anmelder skrev bl.a.: ”..der går helt Niels Hausgaard i den. Det er morsomt og rørende”.

Erik Grip fik sit folkelige gennembrud med sangen ”Velkommen i den grønne lund”. Men også sangene ”Åbent Landskab”, ”Rose skal vi danse”, ”Gult græs mod solen” m.m. fl. har gjort sit til Erik Grips store popularitet blandt rigtigt mange.

Midt i al det populære og kommercielle må det ikke glemmes, at Erik Grip startede som folkesanger med mange spillejobs i de små folkeklubber og mindre spillesteder, der selv var begyndt i 1960´erne. Det blev til et utal af turneer solo eller sammen med navne som Trille, Sebastian og Jan Toftlund. Sidstnævnte havde især i begyndelsen Erik Grip som fast makker og akkompagnatør. Erik Grip satte også melodier til Jan Toftlunds yderst socialt engagerede og samfundskritiske tekster.

Erik Grip´s store forbillede på scenen er tydeligt Pete Seeger eller en Paul Simon, naturligt nok, da de om nogen personificerer den amerikanske folk-revivel, da den kom til Danmark. Inspiration var også de mange besøg af folksingers i Visevershuset i Tivoli, København. Her var var mødet med Alex Campbell, Dave Cousins, Sandy Denny og Trevor Lucas et personligt møde, der har sat sine spor i spillestil og måden at tiltale sit publikum på.

Udgivelsen af ”Frank Jægers Viser” i 1975 blev en ny retning indenfor folkesangen i DK, og med mange efterfølgende udgivelser af danske digte tilsat musik afsatte Erik Grip en ny musikstil i Danmark.

Erik Grip er idag fortsat en meget aktiv musiker, der stadig indspiller musik og turnéere til kirker og på små som store spillesteder i hele landet.

Erik Grip datoer og billetter

fre 08 feb 2019 20:00

Otterup Geværfabrik

Erik Grip - Åbent Landskab

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger