Ester Brohus billetter

Bliv fan

En koncert med Ester Brohus er mere end en musikalsk oplevelse. Det er levende fortællinger fra de mange koncerter indenfor murene, fra rejserne til USA og fra livet som sangskriver. Det er bl.a. det, som sangerinden kan tilbyde, når hun afholder en koncert med sit sammenspillede og trofaste band.

Ester Brohus har i sin 30-årige karriere fundet inspiration til sine numre gennem de mange skæbner, hun har mødt på sin vej. Esters 10. album binder en række skæbnefortællinger sammen i et unikt og udfordrende musikalsk univers, hvor hun med stædighed holder fast i sine rødder og musikalske udtryk: Americana country og folkrock. Pressen kalder hende den kvindelige Johnny Cash, og det er ikke mindst fordi hun i flere år ved juletid har spillet for de indsatte i fængslernes åbne og lukkede afdelinger. Ved sidste års tour valgte Ester Brohus at tage et mobilt studie med, hvor hun lod fangerne synge med på ”Who's there”. 

Ester Brohus har sunget og spillet for publikummer i hele Danmark; lige fra små lokale scener til de helt store festivaler. En koncert med Ester Brohus byder på et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet anekdote til.

Der er også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kunstnere, gospel-sange og ikke mindst den karakteristiske blues musik, som danner rammen for en musikalsk legeplads.
Ikke to kon erter er ens. ”Vi spiller, fordi vi ikke kan lade vær´”, plejer Ester at sige, og det er præcis derfor, en aften med Ester Brohus altid er noget særligt. Hendes udtryksfulde vokal og
jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er.

Ester Brohus datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Ester Brohus i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger