Tårn

Spillestedet Harders

tor 09 nov 2017 21:00


Tårn vinder på den originale-front og det også i kraft af, at sættet var væsentligmere uforudsigeligt i udtryk og liveudgaver. Den forsigtige “Hvis Du Vil Ha’ Mig” var en uortodoks lukker, der kunne have været for tung, hvis ikke Erik Apollo og Daniel Scheffmann havde givet den alt, hvad de kunne med at synge i kanon og med debrandvarme guitarer.« Således skrev GAFFA i en 5-stjernet anmeldelse af Tårns koncert på Posten i forbindelse
med bandets nyligt overståede miniturné sammen med Virgin Suicide.
Tre koncerter, der vitterligt også understregede, at Tårn er vokset som liveband i løbet af det sidste år, og hvor såvel det musikalske udtryk og den selvsikre sceneoptræden viste et band med pondus og format. Indenfor blot et år har den dansksprogede indietrio desuden udgivet to albums 'Ud Ad Mit Vindue' og 'Velkommen Indenfor'.
Debutalbummet var
nomineret til GAFFA Prisen som Årets Danske Rockudgivelse, ligesom singlerne 'Solskin Over Tage' og 'Du Tror, Du Ser' har solid medvind på P6 Beat og P4.
Erik Apollo, Daniel Scheffmann og Hans Henrik Thomsen hviler bestemt heller ikke på laurbærerne på livefronten. Knap er forstærkerne slukkede og trommestikkerne lagt på
skindet, før trioen er klar til at drage rundt i det danske festivallandskab med »sange, som er gjort af et stof, som kan få pigeøjne til at stråle og drengehjerter til at banke«, som
Soundvenue skrev i en liveanmeldelse.

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger