Simone Tang

De fleste husker hende nok som den kvindelige hovedrolle i Nils Malmros’ film ”Kærestesorger”, men for Simone Tang er det musikken, der de sidste mange år, har været hovedfokus. Selvom hun først for alvor gik ‘all in’ på musikken, da hun i 2015 blev optaget på sangskriverlinjen på Det Jyske Musikkonservatorium, har hun allerede solgt flere sange til ind- og udenlandske film samt supported for etablerede navne som MiC LOWRY, Erik Hassle, Loyle Carner, Sara Hartmann; Og senest for Annika Aakjær på hendes forårstourné.

 

Sidste år blev Simone offentliggjort på danske Smukfest og blev samtidig udvalgt af den internationale koncertarrangør Live Nation som det danske up-and-coming talent, til at spille på den anerkendte showcase-festival ”The Great Escape” i England og i år kunne man høre hende på Franske “Trans Musicales” samt danske SPOT Festival.
I et krydsfelt mellem R’n’B’ens bløde beats og Soul’ens melankoli, synger Simone dragende melodier over personlige tekster om det at være et ungt menneske med en følsom sjæl og er bl.a. inspireret af kunstnere som Frank Ocean, Emilie Nicolas m.fl.


 

Simone Tang udgav sin debutsingle “Shame” i april som i skrivende stund er blevet streamet over 250.000 gange og hun er d. 31/1 klar med 3 skud på stammen “We Never Danced”, som hun igen selv har produceret og skrevet. 

Sangen taler om et forlist forhold pakket ind i et legende univers, hvor gospel, blæsere og humor deler plads med et tight beat og en catchy melodi, og kickstarter dermed 2020 for Simone Tang.





Med sig d. 5 har hun sit faste band, bestående af Mikkel Nørgaard (Trommer) Jonas Langager (Keys m.m.) samt Tobias Kaastrup på bas.
Læs mere her:





FB : https://www.facebook.com/SimoneTangOfficial/

Instagram: tangsimone

Spotify: https://open.spotify.com/artist/1ffZMMdNhHgMkn87I7K1jC

Youtube: https://www.youtube.com/user/playlist864

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger