One Fine Day in New Orleans - Esben Just-siddekoncert i Værftshallen

Den Store Værftshal i Svendborg

lør 25 jul 2020 13:00

ENDELIG VENDER MUSIKKEN TILBAGE!
Det er overskriften for vores serie af siddekoncerter i Værftshallen på Svendborg Havn denne sommer. Men de nye retningslinjer kan vi nemlig tilbyde corona-sikre koncerter med korrekt afstand - som en hyggelig, siddende koncert. Det bliver til en række helt unikke siddekoncerter i de skønne, vilde rammer i Værftshallen.

ONE FINE DAY IN NEW ORLEANS - MED ESBEN JUST
"Fred i dalen" - byder Esben Just i sin oversættelse af peace in the valley - og indrammer i få ord sin stor kærlighed til varme, skønne og gennemmusikalske New Orleans.

Fra klaveret fører Just os til Louisiana og de hede blues-jazzede sydstatsrytmer - til kærlighed, skummende fadøl og håndklap! I dén der magiske, medrivende stemning, hvor fødderne ikke KAN holde sig i ro.

Den særlige siddekoncert giver mulighed for at stifte endnu dybere bekendtskab med Esben Justs betagelse af byen ved Mississippi, til rock'n'blues og den helt særlige stemning, der omgærder New Orleans. Og måske endda få hemmelige anekdoter fra entertainerens besøg i det musikaske mekka.

KØB TIL HELE GRUPPEN SAMLET
På grund af de særlige afstandskrav sælger vi pladserne i pakker. I skal kende hinanden (se definitionen nedenfor) for at købe billetter og sidde sammen - for at hindre smitte til fremmede.  Mellem hver gruppe bliver en ledig plads til næste gruppe. I skal købe en samlet billet for at kunne sidde sammen - der er ikke mulighed for at ændre pladserne efterfølgende.

KØB VIP-BORD
Vi sælger enkelte borde med plads til 10 personer. De er lidt forskudt for scenen og med et skråt udsyn. Her får I mulighed for at sidde en gruppe sammen om et rundt bord. Hvert bord er udstyret med to flasker bobler når I ankommer. I skal kende hinanden (se definitionen nedenfor) for at sidde ved samme bord for at undgå smittespredning til fremmede.


Reglerne lyder:

  • Max 500 deltagere
  • Der skal være en ledig plads eller en meter (fra sædemidte til sædemidte) mellem pladserne. Undtagelsen gælder, for grupper der i forvejen har tæt kontakt (se definitionen nedenfor). Vi anviser pladser og sørger for afstand.
  • Ved at købe en gruppebillet bekræfter I, at tilhøre en samlet gruppe, der i forvejen har tæt kontakt. (se definitionen nedenfor)
  • Alle gæster skal før og efter bidrage til at holde god og sikker afstand og undgå unødig kø. Vi instruerer løbende, og vi beder jer følge vores anvisninger.
  • I må ikke rejse jer for at danse eller lignende. Under koncerten må du pladsen forlades for at gå til bar eller toilet.
  • Undgå råb eller højlydt sang - det kan sprede smitte.
  • Vis hensyn, også til de medgæster, der måske har behov for endnu større afstand end reglerne foreskriver.
  • Vi anviser pladser i hallen. Der kan ikke byttes om på pladser.


Fra Kulturministeriet lyder definitionen:
"Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder... Grupper bør kun bestå af personer, der i forvejen har tæt kontakt til hinanden og normalt ses på tilsvarende vis, det kan fx være medlemmer af samme husstand og tilsvarende nære kontakter, fx kærester m.v."

18 år

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger