Intimkoncert med Ester Brohus og 3 retters menu

Oven Vande Ved Volden

ons 23 sep 2020 18:00

Nyd Oven Vande Ved Volden’s 3 retters sæsonmenu komponeret specielt til disse events inden intimkoncerten med Ester Brohus.

Ester Brohus er på landevejen med guitaristen Knud Møller, som længe har været Johnny Madsens kapelmester. Ester Brohus har de sidste 40 år sunget og spillet for publikummer i hele Danmark, lige fra små lokale scener til de helt store festivaler.

Ingen koncerter med Ester Brohus er ens og det er præcis derfor, at en aften med hende altid er noget særligt. Esters’ udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er. Imellem sangene er der plads til levende fortællinger fra de mange koncerterne indenfor murene, rejserne til USA og Grønland, og livet som sangskriver.

”Jeg lever af de gode historier. De er overalt – ikke kun i de store byer”, fortæller Ester Brohus.
Ester Brohus har et nyt album færdigt, som udkommer I starten af 2021. Et album hvor også Knud medvirker. Ester forventer, at der inden længe kommer en ny single på gaden.

Knud Møller og Ester Brohus kan iøvrigt snart fejre 20-års jubilæum med deres prisbelønnede samarbejde på albummet ‘Poor pretty little me’ fra 2001. Knud Møller producerede albummet som høstede ikke færre end tre Grammy Awards.

Publikum kan forvente at høre nye sange fra det kommende album, men der bliver selvfølgelig også genhør med sange fra de ikke mindre end 11 albums, der efterhånden udgør Esters store bagkatalog. Og mon ikke også ‘Poor pretty little me’ er med på sætlisten. 

Glæd jer til en hyggelig aften med fantastisk mad og god musik i Oven Vande Ved Voldens smukke rammer.

Aftenens program:
18.00  Ankomst
18.15  3 retters sæsonmenu
19.30  Ankomst for gæster uden køb af menu
20.00  Intimkoncert

Der kan vælges mellem 3 forskellige billetter:
Spisning i lounge/vinkælder og koncert foran scenen
Spisning og koncert ved bord i restauranten
Kun koncert

Info:
Billetten giver dig koncertmenuen og intimkoncert  (ekskl. drikkevarer).
Du får et bord til det antal billetter, du køber, så I skal købe samlet for at sidde ved samme bord.
Det er muligt at købe borde fra 2-8 personer
Der er et begrænset antal koncertbilletter i salg uden menu.

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger