Mikkel Ploug - Balcony Lullabies og Mikkel Ploug Trio - Dobbeltkoncert

Giant Steps

tor 04 nov 2021 20:00

DOBBELTKONCERT
Mikkel Ploug - Balcony Lullabies
Mikkel Ploug: guitar
Den danske mesterguitarist Mikkel Ploug satte sig på sin altan under corona-nedlukningen og spillede vuggeviser i 30 aftener for sine naboer, og folk fra hele verden lyttede med på livestream. Numrene blev set over 35.000 gange og blev grundlaget for indspilning af soloalbummet Balcony Lullabies, der rummer en stribe absolutte klassikere inden for den danske sangskat plus enkelte udenlandske, serveret i egne dugfriske og elegante arrangementer. Udvalget er fordomsfrit og bredt - Solen Er Så Rød Mor, Elefantens Vuggevise blandes med kendte godter fra den amerikanske sangborg som f.eks. Somewhere Over The Rainbow og What A Wonderful World. Alt sammen udsat for Plougs  ekspressive, poetiske og afklarede spillestil. Udgivelsen modtog ikke mindre end 5 hjerter i Politiken - en regulær skønhed med en sjælden melodisk empati og imponerende tilbageholdenhed, skrev anmelderen Henrik Palle bl.a.
                                                          
 
Mikkel Ploug Trio
 
Mikkel Ploug: guitar
Jeppe Skovbakke: bas
Martin Andersen: trommer
I godt selskab med sine musikalske venner - to af den danske musikscenes tunge drenge Jeppe Skovbakke og Jeppe Gram - runder Ploug aftenen af og serverer en omgang lækker, sprød og original triojazz med egne smukke, melodiske kompositioner. Med et samarbejde igennem de sidste 10 år har trioen oparbejdet et fornemt og solidt sammenspil. Mikkel Ploug har turneret i mere end 20 forskellige lande og udgivet en række anmelderroste album. Hans virke tæller desuden samarbejde med så forskellige kunstnere som saxofonisten Mark Turner, den klassiske cellist Jakob Kullberg, koreograf og danser Tilman O'Donnell samt Den Kongelige Ballet.


Restaurant Resumé serverer en lækker to retters menu kl. 18.30. Fås også som vegetarret. Køb en madbillet her (skal ske inden kl. 12 dagen før om onsdagen).
Se menuen fra om mandagen på www.facebook.com/restaurantresume / www.facebook.com/RytmiskMusikforeningGiantSteps
 

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger