Lukket og Slukket - lygtetur efter lukketid

FÆNGSLET

tir 15 feb 2022 18:00

Kom med på tur rundt i Fængselsmuseet efter lukketid – vi begiver os ud i mørket kun udstyret med lygte og nysgerrigt sind.

Fængselsmuseet tilbyder nu en helt særlig rundvisning uden for museets normale åbningstid. Vi slukker for stikkontakterne og fortæller historier fra dengang, hvor fængselslivet udspillede sig i petroleumslampernes dunkle skær.

Fængslet fik indlagt elektricitet i 1908, og herefter kunne man begynde at slukke de mange sodende petroleumslamper. Men nu rejser vi tilbage i tiden med flagermuslygter i hænderne og begiver os rundt i det mørke museum, hvor vi blandt andet skal høre om korporlig afstraffelse og den sidste henrettelse med økse.

Da rundvisningen foregår uden for museets normale åbningstid, vil det ikke være muligt at færdes på egen hånd i museet hverken før eller efterfølgende.

Henvender sig til personer over 12 år. Billetprisen er 115,00 kr. uanset alder. 

Varighed: 60 min

 

12+

Dette arrangement har fundet sted

Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger