Giant Steps på SIMAC
tor 08 dec 2022 20:00
Chaerin Im: klaver
Jasper Høiby: bas
Anton Eger: trommer
Velkommen til en sjældent udsøgt koncert, hvor Giant Steps kan præsentere intet mindre end en musikalsk verdenspremiere. De to højtprofilerede internationale musikere Jasper Høiby og Anton Eger har for længst erobret den moderne europæiske jazzscene og er kendt for deres samarbejde i gruppen Phronesis, som de i flere år har turneret verden rundt med. I 2020 modtog Eger prisen Årets Musiker i DMA Jazz, og så boltrer han sig desuden i et af de helt store og succesfulde danske jazzbands JazzKamikaze.
Nu er han imidlertid på vej mod nye horisonter i tæt samarbejde med Jasper Høiby og den unge sydkoreanske klavervirtuos Chaerin Im, som studerer i Amsterdam og er en integreret del af det sprudlende europæiske jazzmiljø.
De tre musikere springer denne aften ud i en blanding af nye friske og forførende kompositioner samt numre fra Phronesis bagkatalog. Her balanceres ubesværet mellem det komplekst forfinede og det åbenlyst insisterende. Det er dybt fængende og med en brusende kraft påhæftet et bagvedliggende net af skønne detaljer.
Start aftenen kl. 18.30 med en lækker tapasanretning. Køb af madbillet skal ske om onsdagen senest kl. 11.00.
Dette arrangement har fundet sted
Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse