KunstSmedjen
lør 11 feb 2023 20:00
Den gode melodi som kerne og omdrejningspunkt i et nutidigt jazzunivers.
Lineup: Magnus Thuelund(as), Mads La Cour(Flgh), Søren Gemmer(p), Kasper Tagel(b),
Espen Laub Von Liljenskjold(dr)
Magnus Thuelund har komponeret musik siden han var 15 år, og har igennem studier på bl.a. New School i New York og Solist uddannelsen på konservatoriet i København, udviklet sig enormt som saxofonist og komponist. Han omfavner, kombinerer og videreudvikler på lyden af New Yorks storbyenergi og den Jyske hedes melankolske stilfærdige eftertænksomhed.
Thuelunds musikalske univers er raffineret og kreativt med en stærk melodisk kerne.
Kompositionerne har sit helt eget personlige udtryk, som kombinerer smukke melodier,
medrivende grooves, solidt swing og udfordrende rytmik.
Musikken demonstrerer samtidig hans suveræne overskud som komponist, og som lytter
inddrages man i en verden med elementer fra moderne jazz, verdensmusik, indie rock og sågar
gennemkomponeret klassisk musik.
Thuelund har allerede 5 anmelderroste albums bag sig – senest ”Angel from the South” udgivet på
det legendariske spanske selskab ”Fresh Sound new Talent” med flere internationale musikere
bl.a. Marc Mommaas, Nasheet Waits, Ralph Alessi og danske Nikolaj Hess.
Denne aften tæller kvintetten flere musikere fra den øverste hylde af Dansk jazz:
Mads La Cour på Flügelhorn og kapelmester Magnus Thuelund på altsax er i front af kvintetten,
og klangen af flügelhorn og altsax væves organisk ind i hinanden, og de leverer begge spændende
medrivende soli og stemningsmættet sammenspil. Pianisten Søren Gemmer har en særlig
musikalsk og melodisk åre, som folder sig fornemt ud i Thuelunds melodiske og rytmisk
udfordrende musikalske univers. Kvintetten fuldendes af de lyttende, grovswingende og rytmisk
overlegne Kasper Tagel på bas og trommeslager Espen Laub Von Liljenskjold.
- ET SOLIDT BUD PÅ LYDEN AF JAZZ I DAG -
-”The young Dane pens melodies that are singable and immediately etch themselves in the memory but
manage to avoid any form of predictability. In addition, his music has a strong visual quality and Thuelund also dares to think conceptually” - Jazz and Mo´ (Holland), Mischa Andriessen.
-”His tunes are long narratives and perfect occasions for exploring a variety of musical colors without losing the groove.” - All About Jazz, Jakob Baekgaard.
Dette arrangement har fundet sted
Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse