Fionia String Band

Drauget - Adelers Huse

tor 14 jan 2021 20:00

MEDRIVENDE FOLKEMUSIK
Du kan ikke undgå at blive revet med når Fionia Stringband spiller umiddelbar og
medrivende folkemusik af højeste karat. Der bliver spillet med energi, humor og stor
respekt for traditionen. Det er svært at sidde stille og musikken efterlader publikum
med et stort smil på læben.

TO GENRATIONER AF MUSIKERE
Gruppen består af to generationer af spillemænd: Jes Kroman og Michael Graubæk på
violin samt Theis Langlands på klaver. Dette krydsfelt er en stor styrke, der giver en
råhed og dynamik i musikken, som man ikke hører så ofte i dag.
Jes er dobbelt så gammel som resten af orkesteret og tilhører en generation af
musikere, hvor man lærte af hinanden og de gamle spillemænd, hvorimod Theis og
Michael begge er uddannet som professionelle musikere fra konservatoriet.
Michael og Jes blev i 2015 hædret som rigsspillemænd for deres unikke virke inden
for den danske traditionsmusik.

RÅT FOR USØDET
Bandet udgav i 2017 cd’en ”Råt for usødet”, der har høstet fine anmeldelser både
inden- og udenfor landets grænser. De har bl.a. optrådt på Celtic Colors international
festival i Canada og Shetland Folk Festival i Skotland.

Dette arrangement er blevet aflyst. Hvis du har købt billetter, så kontakt venligst vores kundeservice for information omkring refundering.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger