Pligten Kalder på Kammerateriet

Spillestedet Kammerateriet

lør 29 jan 2022 20:00

Her vender en vaskeægte tradition tilbage til Kammerateriet. Så traditionelt som noget uforudsigeligt ellers kan være. Thi det er stadig umuligt at komme med præcise spådomme om, hvad en aften med Pligten Kalder kan indebære. Der har dog været et stigende antal jazzpoetiske stunder, som dog aldrig er så lange, at de på nogen måde er i fare for at modtage offentlige støttekroner.

Søren Mikkelsen - geniet fra Glamsbjerg - binder bodegaens døde blomster sammen over på den stadigt og stædigt bestående brune swag, der består af Torbens orgel fra en svunden tid, Johans tordentårer og Peter Jessens blæste poesi.Pligten Kalder er fortsat forundrede over ikke at være døde, som det så smukt formuleres i ”Hvorfor Er Jeg Ikke Død?” fra 2007, en niche-neoklassiker, der sammen med et par andre gamle kendinge her kan (gen-)høres live. Her bliver det tydeligt for enhver, at de er ualmindeligt spillevende og velspillende. Nedturens naturister befinder sig bedst i samspil med det lige så (med-)levende publikum.

DØRENE ÅBNER 19.00
SHOW 20.00 TIL CA. 22.00

Siddepladser - fordeles mellem caféborde og stolerækker

TILKØB SPISNING PÅ BOGHOLDERIET
Start aftenen allerede klokken 18.00 med smørrebrød og specialøl på ølbaren Bogholderiet ved siden af Kammerateriet. Her får du fire stykker smørrebrød (uspec.) og et ølbræt (4 x 25 cl valgfri specialfadøl) for kun 199 kr pr person.
Der er kun 50 spisepladser, som sælge efter først til mølle. Vælg tilkøbsmuligheden herunder - og husk koncertbilletten.

Dette arrangement er udsolgt

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger