Knaplund Destilleri
lør 25 jun 2022 18:00
Knaplund Destilleri inviterer til sommerfest i de hyggelige omgivelser lørdag den 25. juni 2022.
Glæd jer til hygge med vennerne og koncert med Sko/Torp, En Lille Pose Støj og Dr. Diesel. Det bliver en hyggelig aften under åben himmel og med god mad, kolde drikke og masser af gode sange, du kan synge med på.
Sko/Torp var et af 1990’ernes absolutte største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Den vellyd har de fundet frem igen efter en længere pause. Det, det hele handler om for Sko/Torp, er det organiske og gennemarbejdede. Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder. Til at bakke op har de Morten Woods på guitar – mere behøves ikke.
En Lille Pose Støj hylder den folkekære musiksmed Kim Larsen med en musikalsk rejse igennem flere årtier. Foruden den altid veloplagte og guitarspillende forsanger, Claus Balslev, består bandet af brødrene Jensen på bas og guitar og ligeledes Hr. Holmegaard på keyboard og Mads Boe på trommer. Repertoiret udspiller sig udelukkende i Kim Larsens univers. Det vækker glæde og begejstring, når bandets gode kemi og spilleglæde skaber gode oplevelser sammen med publikum.
Dr. Diesel er garanti for go’ gammeldags rock’n roll, krydret med danske hits!
Sommerfesten afholdes under åben himmel og der vil naturligvis være et stort udvalg af gode drikkevarer i barerne – heriblandt whiskey, gin og moonshine fra eget mikrodestilleri. Hvis sulten skal stilles, eller der bare skal snackes lidt kan madboderne hjælpe.
Overnatning kan bestilles direkte ved Knaplund Destilleri på 31903450 eller info@knaplund.dk.
EventC har stor erfaring med at arrangere firmafester og anbefaler sommerfesten på Knaplund, som en god mulighed for at sende medarbejderne godt på sommerferie.
Bemærk at det også er muligt at købe partoutbillet til 2 dages koncerter på Knaplund Destilleri. Fredag den 24. juni gæster Dodo & The Dodos og Dr. Diesel nemlig Knaplund Destilleri.
Vi glæder os til at se en masse glade mennesker på Knaplund Destilleri.
Sommerfesten er arrangeret af Knaplund Destilleri og EventC.
Aftenens program:
17.00 Pladsen, barer og madboder åbner
18.00 Første opvarmningsband går på
Handicappede med gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicapforbund kan gratis medbringe en ledsager. Bestil din handicapbillet inkl. ledsager herunder. Bemærk at du skal vise gyldigt ledsagerkort i indgangen sammen med din billet.