LT Event og NO GOOD inviterer til et forrygende gammeldaws HALBAL, hvor vi simpelthen bare skal hygge, feste, spise, drikke, snakke og danse. Vi starter kl. 18.00 - og der er helstegt pattegris med tilbehør fra "Madsvin". Senere er der live dansemusik med NO GOOD som 1,5 år forsinket fejrer deres 30 års fødselsdag. I pauserne er der lækker musik med DJ Tue.
Få nu bare fat i venner, veninder, naboer, børn, arbejdskollegaer, kortklubber, loger, sammenrend, gamle kærester og hvem i ellers har i jeres liv - og tag dem med til HALBAL i Hirtshals Idrætscenter, Lørdag den 10. september. Det bli'r en FABELAGTIG aften...
VIGTIGT - VIGTIGT: - Når i bestiller billetter i en samlet bestilling, så kommer i selvfølgelig til at sidde sammen ved et bord. Hvis der er større selskaber/firmaer eller lignende som vil sidde sammen, så skal man sende en mail med sit ønske til: thomas@ltevent.dk - så gør vi alt for at imødekomme ønsket.