Hatesphere + Livløs + Xenoblight billetter

Bliv fan

HATESPHERE  TAGER  LIVLØS  OG  XENOBLIGHT  MED  PÅ  ”REDUCED  TO  FLESH TOUR”




Efter  et  travlt  efterår  på  de  europæiske  landeveje  samt  udgivelse  af  bandets  10.  fuldlængde,  'Reduced  To  Flesh',  er  de  danske  thrash-konger  HateSphere  knivskarpe  og  mere  end  parate  til  at  jævne  Danmark  med  jorden  i  2019.     

'Reduced  To  Flesh'  har  slået  mørkere  og  mere  brutale  toner  an  i  HateSphere’s  dødsthrash-univers,  og  det  har  givet  liveshowet  nye  og  voldsommere  dimensioner.

Og  med  et  brølstærkt  bagkatalog,  som  ingen  kan  fornægte,  er  der  dækket  op  til  et  sandt  ædegilde  for  ørerne.    

Med  sig  har  de  to  af  dansk  metalmusiks  nye  stjernefrø  LIVLØS,  der  har  taget  Danmark  med  melodødsstorm,  og  Xenoblight,  som  fik  en  fornem  fjerdeplads  ved  dette  års  internationale  W:O:A  Metal  Battle.

Begge  bands  er  højaktuelle  med  debutplader  ude,  udgivet  i  år.    Om  touren  siger  guitarist  Pepe:    "Vi  er  som  bekendt  i  fuld  sving  med  at  turnere  Verden  rundt  for  at  promovere  vores  nye  plade,  og  selvom  det  er  fantastisk  at  spille  i  det  store  udland,  er  sateme  lige  så  fantastisk  at  komme  hjem  at  give  den  fuld  smadder  i  lille  Danmark",  og  bassist  Jimmy  tilføjer,  "men  man  bliver  sgu  så  træt,  når  man  turnere,  og  vi  bliver  jo  ikke  yngre,  så  vi  må  se,  om  vi  overhovedet  gider  mere  efter  det  her".

Vokalist  Esse  runder  af,  "det  bliver  11  fuldstændig  vanvittigt  fede  aftener  i  ekstremmetallens  tegn.  To  blærede  supportbands  og  så  os,  der  vil  spille  et  voksent  hovednavnssæt.  Det  bliver  så  fedt!"

Hatesphere + Livløs + Xenoblight datoer og billetter

lør 09 mar 2019 21:00

Spillestedet Harders

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger