I Hold Your Hand In Mine – en Tom Lehrer-cabaret
Tom Lehrer er én af USA’s skarpeste satirikere i det 20. Århundrede – og for 35 år siden kastede troubadouren, visesangeren, entertaineren og revymanden Flemming Krøll sig over Tom Lehrer’s sange på dansk.
Nu gør han det søreme igen, sammen med pianisten, komponisten og Tom Lehrer-conneisseuren Lars Fjeldmose.
Sammen med instruktør og satiriker (og Café Livas kunstneriske leder) Jacob Morild har de stykket cabaretten sammen og fortæller historien om en sindssyg verden, der ikke er blevet mindre vanvittig, siden Tom Lehrer for over et halvt århundrede siden gik helt ud af tangenten; tværtimod er mange af hans satirisk skarptskårne og overdrevne forudsigelser blevet…virkelighed?
Tom Lehrer’s skarpe betragtninger flettes ind i et historisk tilbageblik – og med Flemming Krøll’s personlige erindringer om samme.
Medvirkende: Flemming Krøll og Lars Fjeldmose
Sammensætning og instruktion: Jacob Morild
Pressen skrev bl.a.:
Politiken: ★★★★★ “Lehrer’s satire lever!”
JyllandsPosten: ★★★★ “Svirper og giver mening!”
Sjællandske Dagblade: ★★★★ “Underholder højt og flot!”