Ibens billetter

Bliv fan

ibens har siden deres legendariske debutalbum fra 1997 – med hits som 'Jeg savner min blå cykel' og 'Ølstykke i november' – stået som et fænomen i dansk musikhistorie, der ikke minder om ret meget andet i dansk rock. Overraskende for ikke mindst bandet selv er det nu tilbage i originalbesætning med et nyt album, carstenshenrikskristians, der udkommer den 10. februar 2019. Sangene tematiserer længslen efter balance, drømmen om forløsning og savnet af det tabte, men også glæden ved skønheden – alt sammen leveret med et humoristisk tvist, som Carsten Lykke er helt unik leverandør af, uden sidestykke i dansk musik. Bandets dansksprogede take på den klassiske rocktriobesætning er drevet af Carsten Lykkes vokal og energiske guitarspil, Henrik Marstals melodiske basgang og Kristian Oblings Høegs pulserende, hvileløse trommer – og live har bandet altid været i stand til at lyde som en sjælden sammentømret helhed. Egentlig var ibens for længst stoppet efter EP-udgivelsen halvelektronisk fra 2012, men en jubilæumskoncert for debutalbummet i februar 2017 på Posten i Odense ændrede på det. Til koncerten dukkede 500 engagerede og begejstrede publikummer op og hyldede bandet i en grad, at det føltes som en stor forløsning. Eterfølgende begyndte ibens så småt at mødes jævnligt og indspille nye idéer til numre, og ud fra en stor bruttopulje begyndte carstenshenrikskristians at tage form. Konceptet på albmmet har bestået i at spille som rocktrio og ud fra den besætning skabe numrene. Af samme årsag er numrene fra det nye album velegnede til at blive spillet i den triobesætning, som ibens nu rykker ud med. Til koncerterne vil der også blive spillet en lang række sange fra debutalbummet, og der er garanti for fællessang blandt publikum.

Ibens datoer og billetter

tor 28 mar 2019 20:00

Spillestedet Harders

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger