Isildo Novela Quartet billetter

Bliv fan

Michael Haukelid: keyboards
Preben Carlsen: guitar
Isildo Novela: bas, vocal
Jacob Hatholt: trommer
 
Sæt lidt ekstra kulør på tilværelsen og glem alt om kolde vinteraftner, når Isildo Novela Quartet tager dig med på en medrivende musikalsk rejse til varme, eksotiske himmelstrøg.

Kapelmesteren er den stærke mozambikanske bassist Isildo Novela, hvis musik er et originalt mix af afro, funk og latin med tekster på portugisisk, engelsk og den mozambikanske dialekt xangana og chopi. Novela er vokset op i en musikalsk familie og greb allerede den akustiske guitar som 9-årig. Som helt ung flyttede han til Holland for at studere på jazzkonservatoriet i Amsterdam, og det blev samtidig til mange koncerter med  turneer over hele Europa og Sydamerika med sin familiegruppe Neco Novellas.

De sidste 10 år har Isildo Novela boet i Danmark, hvor der har været bud efter basmesteren i flere forskellige sammenhænge, heriblandt rockbandet Mew. Men det er i selskab med legekammeraterne fra kvartetten, der bl.a. tæller den elegantspillende guitarist Preben Carlsen, at Isildo Novela i særlig grad føler sig hjemme. Det er her hans inciterende og farverige univers blomstrer.

Isildo Novela Quartet datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Isildo Novela Quartet i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger