Jakob Bro /Thomas Morgan/Joey Baron billetter

Bliv fan

Jakob Bro: guitar
Thomas Morgan: bas
Joey Baron: trommer
 
Den danske jazzguitarist Jakob Bro har med sin enkle, smukke og underspillede musik i den grad de senere år opnået stjernestatus.

På album efter album har han helt stilfærdigt opbygget sit navn inden for den sfæriske jazz, og det med back-up af en perlerække af primært amerikanske sidemen, heriblandt aftenens to eminente musikere. Verden har opdaget Bros særlige talent for at spille guitar på sin helt egen måde, hvilket har betydet masser af koncerter i udlandet - men også udgivelser på det legendariske pladeselskab ECM. Endvidere har Jakob Bro fået flotte anmeldelser i flere amerikanske musik-magasiner, bl.a. i det anerkendte og toneangivende Downbeat Magazine i New York, som sidste år hædrede Bro med prisen Rising Star-Guitarist. Herhjemme har anmelderne heller ikke stået tilbage med roser, og adskillige Danish Music Award-priser er det også blevet til.

Koncerten byder på musik hentet fra trioens to udgivelser bl.a. den seneste Bay Of Rainbows fra efteråret 2018, hvor Jakob Bro igen sammen med sine to musikalske soul- mates har skabt et rum af stor skønhed fyldt med luftige, skrøbelige og drømmende øjeblikke. The most beautiful sound next to silence.

Jakob Bro /Thomas Morgan/Joey Baron datoer og billetter

tor 21 feb 2019 20:00

Giant Steps

Jakob Bro /Thomas Morgan/Joey Baron - Vinterjazz 2019

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger