Jenny Wilson billetter

Bliv fan

Fuldstændig magisk og fantastisk at det er lykkedes at få Jenny og hendes band på scenen på vores skønne spillested.

”MÄSTERVERKET er mit mest selvransagende og nøgne værk. Spørgsmålet der stilles er: ”Hvordan i Helvede kunne det gå som det gjorde?” Pladen er en rejse gennem den fortvivlelse, ensomhed og udmattelse jeg følte efter et turbulent årti. Men den beskriver også en stræben efter at have det godt, at stole på at livet kan vende, hvis man tør give det en chance.

MÄSTERVERKET blev skrevet og indspillet i det besynderlige år, 2020. Til at begynde med sad jeg som sædvanligt alene i et kælderrum, fast besluttet på at indspille hele pladen selv. Men det viste sig at være for svært. Da jeg beklagede mig over min situation til min artistkollega og ven, Thomas Öberg (bob hund), satte han ord på mine følelser: ”At lave sange om ensomhed bliver for ensomt at gøre alene.”

Så jeg forlod kælderlokalet og samlede et band bestående af Micke Häggström på trommer og Magnus Svenningsson (The Cardigans) på bas. Jeg spurgte min ældste og bedste ven, Martin Thulin om han ville producere pladen med mig – og det ville han! Så gik det stærkt.

De 11 sange blev indspillet som live sessions på klassisk manér: piano, sang, trommer og bas. Jeg ville have det ud af kroppen; det skulle brænde i halsen og gøre ondt i fingrene. Jeg ville lade teksterne stå endnu mere i fokus og lade musikken bære deres brutale sårbarhed. Jeg har skrevet disse tekster uden attitude og omsvøb - på mit modersmål. Mere rent bliver det ikke!

Da MÄSTERVERKET var færdigt, sendte jeg det til Thomas Öberg og han svarede tilbage med det vedhæftede essay, ”Vem kan motstå en dåre som måste?””

Jenny Wilson, Juni 2021


MÄSTERVERKET er Jennys syvende album, det andet på svensk. Medvirkende musikere:
Mikael Häggström, Magnus Sveningsson, Christine Owman, Christian Ekvall, Sara Wilson, Henry Wilson, Adam Wilson Wallnäs, Martin Thulin, AK von Malmborg og Alexander Pierre.

”I mine øjne og ører er Jenny Wilson Sveriges modigste artist”, skriver Thomas Öberg fra bob hund i sit essay, der er tilføjet presseteksten for Jennys nye plade. Har man fulgt hennes karriere og lytter på det nye album, vil man nok stemme i og forstå hvad han mener. Jenny Wilson har aldrig været bange for at berøre det ubekvemme eller dybt personlige. Hun nægter at sidde fast i en bestemt, musikalsk bås. MÄSTERVERKET, som udkommer 1. oktober, er en kunstnerisk nystart og som hun selv udtrykker det: ”det mest selvransagende og nøgne værk”.

Jenny Wilson datoer og billetter

tor 20 jan 2022 21:00

Spillestedet Harders, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger