18.45-19.15 Foredrag med Minna Groos, radiovært og medlem af Kvindelige Evnetyreres Klub
19.30 Koncert med Rudersdal Kammersolister. Koncerten transmitteres af DR P2.
Eventyr er kærlighed til livet. En måde at bevæge sig i verden og i mødet med mennesker. Eventyret er at gribe chancer, der viser sig, også dem helt tæt på, og få det oplevede til at leve igen for andres øjne og i andres ører.
Minna Grooss er globetrotter, journalist og radiovært i programmet Natsværmeren på DR P2. Hun er medlem af Kvindelige Eventyrers Klub, og hendes seneste rejse gik til et af Europas mest glemte hjørner Moldova. Hør hende fortælle om, hvordan hun rejser, de mange oplevelser hun har haft som eventyrer, og om både nye og gamle måder at rejse på.
At rejse ind i musikkens verden er også et eventyr. Historisk set har det i særlig grad for kvinder været en vanskelig vej at betræde, ofte med store personlige omkostninger.
Rudersdal Kammersolister byder på en musikalsk jordomrejse med musik af kvindelige komponister, heriblandt nogle fra lande og verdensdele, vi kun sjældent hører musik fra.
Kroatien er en populær feriedestination, men ikke et land, man forbinder med store klassiske komponister. Helt usædvanligt er det faktisk en kvinde, der regnes som den største. Dora Pejacevic (1885-1923) er den kroatiske musiks moder og i 1993 blev hendes liv filmatiseret.
Franske Mel Bonis’ liv er også en film værdigt. Hun studerede sammen med Debussy, men måtte opgive musikken pga. tvangsægteskab med en 25 år ældre enkemand med 5 børn. Senere får hun en uægte datter med sin ungdomskæreste, pigen sættes i pleje, vokser op og forelsker sig i sin halvbror, hvorfor hemmeligheden må afsløres. Hør Bonis’ ”Soir & Matin” for klavertrio.
Fra fjernere egne spiller kammersolisterne ”Fantasy Trio” af australske Dulcie Holland og en strygetrio af den sydafrikanske Priaulx Rainier. Mens Hollands musik kan minde om filmmusik, bevæger Rainier sig i et moderne, men poetisk univers.
Jorden rundt – en koncert om kvindelige eventyrere datoer og billetter
Beklager, vi har ikke billetter til Jorden rundt – en koncert om kvindelige eventyrere i salg i øjeblikket.