JuleKorWorkshop med Janne Wind - rytmiske Julesange & PopSalmer billetter

Bliv fan

Kom til juleworkshop med Janne Wind og få en gratis JulePopSalmer CD med i prisen (værdi 125 kr)

Er der noget hyggeligere end at synge julesange sammen i december måned? Der findes bare så mange dejlige julesange og Storms Pakhus rustikke lokaler danner en stemningsfuld ramme omkring musikken lørdag d. 7. december, hvor vi skal synge en masse gode rytmiske julesange i lette iørefaldende trestemmige kor-arrangementer. Til denne kor workshop er der plads til alle uanset erfaring og sangstemme. VI hjælpes ad, så alle får en sjov oplevelse.

Janne Wind er til daglig leder af tre store fynske kor: ODEONS rytmiske kor med 700 medlemmer, det midtfynske Pop'n Soul og gospel- og showkoret SoulSingers. Gennem de sidste 6 år har hun arbejdet på at 'forandre for at bevare' den danske sangtradition og har senest udgivet JuleCD'en PopSalmer med juletekster af Grundtvig. Vi skal synge et par sange fra denne udgivelse, blandt andet storhittet 'Et barn er født i Betlehem', der allerede et år efter udgivelsen begynder at blive brugt rundt omkring. Vi skal også synge noget så vidunderligt som julekalendersange som blandt andet "Selmas Sang" fra Snøfall og "Hard to be a nissemand" fra The Julekalender.

Workshoppen foregår ved scenen i Storms Pakhus. Der kan godt være lidt køligt i december, så tag en ekstra sweater med, og en skilling til at købe en kop varm cacao i pausen. Workshoppen starter kl. 14.00 og varer tre timer (slut kl. 17.00) - Alle aldre er velkomne, så tag naboen og ungerne under armen og så ses vi lørdag d. 7. december! (obs - børn under 12 år koster kun 50 kr, men får derfor ikke CD med inklusiv i prisen!)

Den gratis CD der er inklusiv i prisen udleveres når man tjekker ind til workshoppen, så man bytter sin billet til en CD og et sanghæfte!

JuleKorWorkshop med Janne Wind - rytmiske Julesange & PopSalmer datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til JuleKorWorkshop med Janne Wind - rytmiske Julesange & PopSalmer i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger