Kirstine Stubbe Teglbjærg og Røgsignal billetter

Bliv fan

 

Kirstine Stubbe Teglbjærg & Anders Wallin


Kirstine Stubbe Teglbjærg: vokal, guitar, elektronik
Anders Wallin: bas, kor

Sangerinden og sangskriveren Kirstine Stubbe Teglbjærg har længe skabt smukke møder mellem drøm og støj på den danske musikscene. Hun har desuden med sin karakteristiske luftige stemme i Blue Foundation nydt stor bevågenhed, også internationalt - og på sin solodebut Hamskifte fra 2013 trådte Teglbjærg frem som en fremragende dansksproget sangskriver. Anmelderne var begejstrede og skrev bl.a. om musikken afsindigt smuk og nærmest overjordisk. 
Kirstine står selv for hvert eneste lag i produktionen af sit sitrende, melodiske lydbillede iblandet masser af elektroniske og akustiske detaljer. 
Denne aften er den skinnende turkisblå Fender Mustang-guitar med på scenen, mens sætlisten gemmer på helt nye engelsksprogede numre. 

Det sidste år er det blevet til en intensiv turné i hele landet med koncert-konceptet HUN SOLO, som bl.a. har besøgt Roskilde Festival, SmukFest, Folkemødet og DR Koncerthuset. 

Det er således en kunstner i topform, der besøger Giant Steps og som specielt til denne koncert har inviteret bassisten Anders Wallin med. Et samarbejde, der rækker tilbage til årene i Blue Foundation.

Røgsignal
Jakob Lauritsen: Fender Rhodes
Nikolaj Bugge: guitar
Henrik Lauritsen: bas
Jonas Møller Andreasen: trommer
 
I et væld af pulserende beats og eksperimenterende lydflader har Aarhusbaserede Røgsignal kreeret deres helt eget instrumentale univers inspireret af moderne indierock og hjemve efter øde landeveje i Vestjylland. Musikken, der nærmest suger én til sig, er som en snørklet togtur igennem musikalske landskaber - en drømmende, smuk og beroligende rejse. 

Udgivelsen af debutalbummet Pletter På Solen medførte stor opmærksomhed både herhjemme og i udlandet, og det blev samtidig til koncerter på de største, danske jazzfestivaler og spillesteder samt et halvt år i fast rotation på DR P8 Jazz. 


I 2017 har bandet turneret hele Danmark rundt og sideløbende udgivet to musikvideoer som akkompagnement til albummet. Nu er en masse idéer og inspirationer begyndt at forme sig til ny musik, som danner fundamentet for efterårets koncerter, hvor de fire kreative talenter for første gang indtager Sydfyn, inden de for alvor skal i gang med indspilningerne til et nyt album.


Der serveres mad inden koncerterne.

Kirstine Stubbe Teglbjærg og Røgsignal datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Kirstine Stubbe Teglbjærg og Røgsignal i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger