Lars Lilholt Band + Jeppesen billetter

Bliv fan

Program for d. 6. juli:
17.00 Kasernen åbner
18.00 Jeppesen
19.15 Lars Lilholt Band
20.45 Tak for idag

LARS LILHOLT BAND – også kaldet ”De Lyse Nætters Orkester” er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har de hver sommer turneret ..og igen i 2019 vil Lars Lilholt Band tage rundt i Danmark.

Det otte mand store orkester, der altid er en solid og meget velspillende maskine, vil igen være medvirkende til at Lilholts stærke repertoire, kommer ”ud over kanten” og skabe en fest af de store.

Genren er et dejligt mix af folk, pop og rock. Det er moderne folkemusik – også kaldet New Folk ! Efter udgivelsen af det meget anmelderroste album, Drømmefanger, som udkom i foråret 2018, har bandet spillet i hele landet.
...og med stort fremmøde til samtlige koncerter.

Lars Lilholt Band er aldrig stivnet i ”sådan plejer vi at gøre”. Hver eneste af de mange tusinde koncerter har været forskellige. Både kapelmesteren og bandet har formået at holde sig på toppen. Det er netop derfor at de år efter år kan trække stort publikum, og med over 2,5 millioner solgte albums gennem tiden, vidner også bandets popularitet.

I sætlisten finder man altid sange fra Lilholts efterhånden meget store bagkatalog. I 2019 vil der også være sange fra det nyeste udgivelse, Drømmefanger, som bla. ”Gedens Tænder” i lunt selskab med store hits som Den Hvide Dværg, Cafe Måneskin, Kald det kærlighed og Onkel Christian !


JEPPESEN

En erfaren herre i musikbranchen, Jørn Jeppesen – med kunstnernavnet JEPPESEN - er sprunget ud som solist, og er kommet rigtigt godt i gang med musikkarrieren. Udgav i februar singlen Aldrig Gå Alene og udgiver debutalbum 30. august 2019 med 12 popsange fra egen hånd. JEPPESEN var i mange år manager og musiker for Kim Larsen og er også aktuel som musiker på Larsen sidste album ’Sange fra Første Sal’. Et album som Larsen, Hjalmer og Jeppesen indspillede sidste år og netop har udgivet. 

Vi er glade for at kunne præsentere JEPPESEN, og glæder os til at følge ham med sine nye sange. Det tegner lovende. 

Lars Lilholt Band + Jeppesen datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Lars Lilholt Band + Jeppesen i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger