Lending & Sunding billetter

Bliv fan

Siden 2012 har organisten og sangeren Michael Sunding været en fast del af Kenn Lending Blues Band holdet. I den tid der er gået fra de første koncerter sammen med Kenn, har Michael personligt været i en rivende udvikling. Fra at være en fantastisk opmærksom, lyttende og medlevende “sideman”, i mange sammenhæng, med bl.a. Doctor Hook, Etta Cameron, Billy Cross og mange flere, til også at være en elsket og personlig solist, med prisbelønnede projekter, som f.eks hans “jazzy” udgave af Carl Nielsens musik, i samarbejde med bassisten Mads Vinding - og senest hans nyfortolkning af musikken til PH’s tekster, sammen med sangeren Margrete Grarup.

Men også I Kenn Lending Blues Band - Kenn’s musikalske legeplads i snart 40 år, skabt til at udforske den “sorte” musiks
mange facetter, sammen med musikere med den brede horisont - har Michael frit kunne dyrke og udvikle sit musikalske udtryk, både som organist og sanger. I dag kommer publikum således, ligeså meget for at høre Michaels soul’ede stemme og brusende gospel orgel, når han fortolker forbilleder som, Ray Charles, Bill Withers og Stevie Wonder, samt giver eksempler på egne sange - som for at opleve Kenn’s egen legendariske funky urban blues og hans virtuose guitar soloer. Den mest logiske konsekvens af denne udvikling i deres samarbejde, har for Kenn og Michael været, at starte et nyt koncept, hvor deres dynamiske kemi på scenen, får lov at udfolde sig fuldt ud. Et koncept som både kan være en duo på de små hyggelige steder, samt et fuldt band til større koncerter og alle slags fester, hvor repertoiret er sat sammen både af egne numre og personlige fortolkninger af sange fra den afroamerikanske kulturskat, som er deres fælles reference. En favnfuld sange og rytmiske instrumentalnumre, hvor livsglæden, optimismen og feststemningen er i fokus. Lending & Sunding er med andre ord, en totaloplevelse, hvor engagerede og virtuose musikere med sjælen på rette sted, uden besvær bevæger sig rundt i genrer som Soul, Funk, Gospel, Latin og Rhythm & Blues.

Lending & Sunding datoer og billetter

tor 23 sep 2021 18:00

Restaurant Marsvinet, Middelfart

Lending & Sunding - - er en oplevelse værd.

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger