MAGTENS KORRIDORER
Magtens Korridorer leverer et sandt rockeventyr, når de med bredde, højde, længde og tyngde udfolder et univers af både hård og poetisk lyd.
Magtens korridorer formår med bulder, brag og delikatesse at skrive dansk rockhistorie. Meden unik direkthed skriver de sig ind i enhvers hverdagslige trummerum og formår samtidig at holde alt det genkendelige ud i strakt arm. Ironien, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet, når Magtens korridorer sætter trivialiteter underloop og smadrer derudaf med hårdtslående realisme.
I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdig’, og snart indtog de fem herrer med enorm succes folkets hjerter. Anmelderne anvendte ord som ‘Magtdemonstration’ og ‘Dansk rocks nye magthavere’, og i dag er Johan Olsen (Vokal), Anders Ramhede (trommer), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys) og Terkel Møhl (bas) massivt etableret på den danske livescene. Med en fandenivoldsk og progressiv energi er Magtens Korridorer et helt unikt liveband, som sætter liv i barrikaderne og inviterer til en stemningsfuld fest.
Magtens Korridorer datoer og billetter
Beklager, vi har ikke billetter til Magtens Korridorer i salg i øjeblikket.