Malurt & Lis Sørensen billetter

Bliv fan

Glæd dig til en ægte dansk sommer aften, når to af 80ernes mest succesfulde navne indtager Den Grønne bag bag Nyborg Slot med et brag af en koncert.

MALURT:
Danske rockelskere har drømt om det i umindelige tider, og nu sker det: MALURT kører bandbussen ud af langtidsparkeringen. Et legendarisk dansk rockband er vækket til live og er på vej tilbage til et nyt eventyr i skinbarlig nutid. Danmark kan se frem til en eksklusiv forårstur, sommer og efterår i 2020!

MALURT stiller op i Mød mig i Mørket-formationen. Med Christian Arendt, Pete Repete, Peter Mors og Dia Nielsen og Michael Falch var det den udgave af bandet, der ved hundredvis af sveddryppende rockshows i årene frem til 1984 gjorde MALURT til et af landets største rocknavne.

Det bliver rendyrket nostalgi, men nostalgi med ild i. Kun alle de gamle sange. Det bliver råt og uforfalsket. Den ægte vare.
_______________________________
LIS SØRENSEN
I januar 2020 leverede Lis sammen med sit fantastiske band en smuk og totalt udsolgt koncert i KinoVino. Nu kommer nu igen...

Efter en stor succes i ’Toppen af Poppen’ og en arena- og sommer turné med AnneSanneLis vender Lis Sørensen nu tilbage til scenen med hendes eget stærke orkestre som består af Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen og Mads Michelsen.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Her er virkelig en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra KinoVino til Det Kgl. Teater.
Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.

Det bliver helt sikkert en aften, hvor de store hits bliver kastet ud over scenekanten.

Malurt & Lis Sørensen datoer og billetter

lør 19 jun 2021 19:00

Den Grønne bag Nyborg Slot, Nyborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger