Maniscalco/Bigoni/Solborg billetter

Bliv fan

Emanuele Maniscalco: klaver
Mark Solborg: guitar
Francesco Bigoni: sax, klarinet
 
Det er en af dansk jazz' helt tunge guitarister, som denne aften besøger Giant Steps. Mark Solborg har siden 2000 været aktiv på den europæiske scene som leder af adskillige grupper og har turneret over hele verden og optrådt og indspillet med legendariske navne som Evan Parker og Herb Robertson. Solborg har desuden modtaget omfattende international anerkendelse, blevet DMA-nomineret, Reumert belønnet og præmieret af Statens Kunstfond. Flere vil måske kende Mark Solborg fra hans mangeårige samarbejde med den danske saxofonist Anders Banke. Men der har også igennem snart 4 år været et stærkt og intensivt samspil samt udgivelser af et par kritikerroste album med aftenens øvrige gæster, de to fremragende italienske musikere Emanuele Maniscalco og Francesco Bigoni. I tæt samhørighed og ganske ubesværet svømmer trioen på fornemste vis rundt i deres egen eksperimenterende, poetiske og fascinerende kammermusikjazz. Det er stilfærdige og sensitive musikalske samtaler. Det er musik af den slags, hvor verden står stille, som Niels Overgård skrev i Jazznyt.

Maniscalco/Bigoni/Solborg datoer og billetter

tor 19 nov 2020 20:00

Giant Steps, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger