Mazur/Balke/Snekkestad Giant Steps Celebration Trio - 20 års jubilæumskoncert billetter

Bliv fan

Jon Balke: keys
Torben Snekkestad: sax, basklarinet
Marilyn Mazur: slagtøj
 
I anledning af Giant Steps' 20 års fødselsdag har Marilyn Mazur samlet en særlig trio. Et helt dugfriskt musikalsk stævnemøde med tre meget personlige og visionære stemmer inden for nordisk jazz/improvisation vil hermed fejre den runde begivenhed. De tre musikere drager på en flot og fantasifuld rejse, hvor de med deres klanglige slægtskab både udfordrer hinanden i løst strukturerede rytmiske forløb og springer ud i egne melodiske kompositioner. Marilyn Mazur, der har været en vigtig faktor i dansk jazz siden 80'erne, er kendt for sin medvirken i flere internationale grupper, bl.a. med Miles Davis og Jan Garbarek. Har man først én gang oplevet Mazurs elegance, magi og styrke, glemmer man den aldrig. Norsk/danske Torben Snekkestad er en sand lydforsker og en meget åben musiker med bl.a. rødder i nyklassisk kammermusik. Jon Balke er en højt respekteret norsk keyboardspiller, inspirator og komponist og har bl.a. leveret musik til mange teater- og danseforestillinger.

Mazur/Balke/Snekkestad Giant Steps Celebration Trio - 20 års jubilæumskoncert datoer og billetter

tor 28 maj 2020 20:00

Giant Steps, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger