Mit lykkelige land - Grevinde Alexandra billetter

Bliv fan

Indsamlingsevent på Vendelbohus, Hjørring

Tirsdag d. 17. september kommer Grevinde Alexandra til Hjørring, hvor hun gæster Vendelbohus i forbindelse med årets indsamlingsevent. Al overskud går til at bevare huset. 

Alexandra vil denne aften tages os med på en spændende rejse gennem hendes liv .

Hvorfor kåres danskerne gang på gang som et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på, og som udgør omdrejningspunktet i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.

Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet.

’Mit lykkelige land’ er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.

Mit lykkelige land - Grevinde Alexandra datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Mit lykkelige land - Grevinde Alexandra i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger