Musicalkoncert for børn billetter

Bliv fan

Nogle af Danmarks dygtigste musicalperformere synger en stribe af børnenes favoritsange. De fire sangere og pianist har alle en lang karriere bag sig med mange store roller på bl.a. Fredericia Teater og Det Kongelige Teater. De har fx spillet hovedroller i de store Disney Musicals og i Seebach – The Musical og Shu Bi Dua- the Musical. Der vil blandt andet blive sunget sange fra børnenes yndlingstegnefilm, såsom Frost og Vaiana. Børnene vil blive inddraget i en gættekonkurrence under koncerten, og der synges naturligvis på dansk, så børnene kan synge med.

Lars Mølsted vandt en Reumert for sin præstation som Quasimodo i Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater. Undervejs vil han vise flere sider af sit talent og stemmekraft og han vil guide børnene igennem koncerten som konferencier på en morsom og hyggelig måde.

Bjørg Gamst er en rigtig musical-Disneyprinsesse. På scenen har hun både portrætteret Ariel, Esmeralda og senest Jane Porter i Tarzan på Fredericia Teater. I denne koncert vil hun kaste sig over et par nye prinsesser, men også give et bud på en ægte skurk.

Diluckshan Jeyaratnam fik en talent-Reumert for sin hovedrolle som Moses i Prinsen af Egypten på Fredericia Teater, hvor han også har spillet aben Terk i Tarzan og en lang række andre roller. Her kan vi bl.a. opleve ham på havets bund, som den skønne krabbe, Sebastian. Diluckshan spiller også på Cajon i løbet af koncerten.

Frederikke Maarup Viskum spillede Marie i Seebach – The Musical og Håb Tårnhøj i Tissebyen, begge på Fredericia Teater. Hun har en lang karriere bag sig på scener i hele landet. I denne koncert vil vi høre hende kaste sig ud i både pop og jazz og selvfølgelig også en prinsessesang.

Thomas Bay er koncertens pianist. Han har været kapelmester på en lang række af Fredericia Teaters forestillinger, og vil styre slagets gang med sikker og rolig hånd bag tangenterne.

Musicalkoncert for børn datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Musicalkoncert for børn i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger