Mynsterland billetter

Bliv fan

Venskab og spilleglæde – så enkelt kan Mynsterland beskrives. Det fremadstormende unge danske band består af 12 kære og nære venner, der holder fast i hinanden og musikken og ser stort på de udfordringer der kan være forbundet med et så stort orkester.

Denne sidste aften på bandets efterårsturné bliver en eksklusiv LateNight-koncert i den smukke Schweizerhalle i Tønder Kulturhus. Stedet betyder noget helt specielt for bandet, fordi de i efteråret 2016 vandt en Danish Music Award Folk i kategorien Årets Talent, som de fik overrakt i Tønder Kulturhus – og nu glæder bandet sig til at komme tilbage for selv at afholde koncert!

Bandet har valgt at gå all-in på og skabe en helt unik oplevelse for deres publikum, ved at give dem mulighed for at bestille en lækker tappas-anretning fra den anmelderroste Restaurant ROS. Denne lækre Late Night-tappas vil kunne nydes i Tønder Kulturhus før selve koncerten. Maden skal bestilles samtidig med billetten.

Anretningen består af følgende:

- Varmrøget kulmule m. marineret blomkål og mandler
- Islandske rejer i citroncreme m. crouton og karse
- Kalveterin m. urter, kål, persillecreme
- Skinke m. perlebyg, pesto og syltede grøntsager
- Brownie med sødt

Dertil serveres der brød og smør

Siden bandet debuterede i sommeren 2016 med en live-musikvideo, der gik viralt på facebook, har de spillet for udsolgte huse, hver gang de tager på turné; crowdfundet deres debut-EP og udgivet nr. 2 EP; samt etableret sig som et af de mest eftertragtede bands på folkscenen i Danmark.

Mynsterland datoer og billetter

lør 24 nov 2018 21:00

Tønder Kulturhus

Mynsterland Late Night koncert

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger