Heine Hansen: klaver
Elith Nulle Nykjær: klarinet
Bjarke Falgren: violin
Morten Lundsby: bas
Med Elith Nulle Nykjær og Bjarke Falgren som frontfigurer er der garanti for stor musikalitet og spilleglæde. Trods en aldersforskel på 42 år har de to spillemænd et solidt slægtskab på det musikalske og det personlige plan. Man kan ganske enkelt mærke, at de holder af hinanden og musikken, de skaber sammen - og vigtigst af alt at dele den med publikum.
Nulle, der er en legende med sin fantastisk udtryksfulde og swingende klarinet, har spillet verden tynd de sidste 50 - 60 år i et utal af sammenhænge bl.a. i sit helt eget Nulle & Verdensorkestret.
Bjarke Falgren, 4 dobbelt grammyvinder og en af landets bedste og mest anerkendte violinister, er blevet kaldt Svend Asmussens arvtager.
Glæd dig til en livsbekræftende, legende og rørende eftermiddag, hvor parret får følgeskab af de to højt kvalificerede musikere Heine Hansen og Morten Lundsby. På menuen står egne kompositioner krydret med jazzstandards og numre hentet fra både folkemusikken, den latinamerikanske og sågar den klassiske musiks verden.