OK Nok Kongo billetter

Bliv fan

Mikkel Ploug: guitar
Thomas Agergaard: sax
Kasper Tranberg: trompet
Nils Davidsen: bas
Martin Andersen: trommer

Op igennem 90'erne var det sprudlende og fantasirige Ok Nok Kongo toneangivende nationalt i en grad, der gav genlyd internationalt. Gruppen var en del af den smeltedigel af moderne balstyrisk jazz i fusion med både world og klassisk, som opstod på den københavnske scene det årti.

En perlerække af dansk jazz' profiler er nu igen samlet for at tage på en musikalsk rejse, der bringer jazzhistorien langt ud over kanten af stilarter. Alt sammen tilrettelagt af kapelmester Thomas Agergaard. Med virtuositet og en smittende spilleglæde bevæger musikerne sig legende og ubesværet mellem frække temaer og farverige stemninger.

Agergaard har spillet med førende jazzmusikere både fra Norden og det øvrige Europa samt med amerikanske musikere. Han har et originalt udtryk med sit luftige, svævende og alligevel seje, jordnære spil og har modtaget flere priser for sine udgivelser og kompositioner, som ofte er at finde på tværs af genre, form og kunstnerisk udtryk.
Thomas Agergaard er også billedkunstner og udstillede sidste år på SAK i Svendborg sammen med den kendte kunstnergruppe De Malende Musikere.

www.giantsteps.dk

OK Nok Kongo datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til OK Nok Kongo i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger