Orquesta Típica Andariega billetter

Bliv fan

Mariano Flores Gonzalez: klaver
Stine Engen og Anderson Perea da Silva: bandoneon
Gonzalo Lesta, Santiago Zamboni og Ivan de Luca: violin
Luigi Coviello: bas, dirigent
 
I efteråret 2020 er tangoorkestret Típica Andariega fra Buenos Aires igen på turné i Europa. Det er sjette gang det efterspurgte orkester besøger det europæiske kontinent. Denne gang har de medbragt deres fjerde og seneste album Avanti, som er propfyldt med de bedste tangoklassikere i spritnye kreative versioner samt egne medrivende kompositioner. De let genkendelige melodier sprudler af både dramatik, dynamik og en kraftfuld performance, der straks bjergtager én. Blandt de suverænt dygtige musikere gemmer sig danskeren Stine Engen, der det seneste årti har dedikeret sig til genren og er bosat i Buenos Aires. Hun har i år lanceret projektet DANGO, hvor hun forvandler kendte melodier fra den danske sangskat til dansable tangoer. Dette spændende og helt nye projekt vil også være en del af aftenens repertoire. Típica Andariega blev dannet i 2009, og har siden da været vidt omkring med koncerter i  bl.a. Chile, Italien, Grækenland,  Østrig, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark. Glæd dig til et par yderst stemningsfulde timer, der emmer af sanselighed, melankoli og vildskab.

Orquesta Típica Andariega datoer og billetter

tor 01 okt 2020 20:00

Giant Steps, Svendborg

Aflyst

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger