Ove Pedersen billetter

Bliv fan

I over 40 år har tidligere politikommissær og efterforskningsleder Ove Pedersen arbejdet ved politiet, og han har oplevet mange store og grumme sager. Især i sine mange år som drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

I bogen ”Kommissæren – mit liv som efterforsker”, som er lavet i samarbejde med journalist og forfatter Stine Bolther, kommer man helt tæt på den erfarne efterforsker, som fortæller om sin lange karriere med efterforskning af alvorlig kriminalitet. Fra mordet på rockerpræsidenten Makrellen og dobbeltdrabet på Femøren. Over ulykken på Roskilde Festival i år 2000, hvor ni unge mænd døde. Til terrorsagen om teenagepigen fra Kundby, der ville bombe to skoler i islams navn.

På foredraget af samme navn som bogen tager Ove Pedersen udgangspunkt i en række af de store sager, som han har været med til at efterforske, og han fortæller også om efterforskningens udvikling fra telexmaskiner og fingeraftryk op til i dag med DNA og højteknologi.

Ove Pedersen har været ansat ved politiet i over 40 år, primært som efterforskningsleder og senest drabschef hos Midt- & Vestsjællands Politi. Ove Pedersen, har ledet efterforskningen af et utal af de mest bestialske drab, seksuelle og voldelige overgreb på børn, store ulykker, katastrofer og terror. Først ved Kriminalpolitiets Drabsafdeling på Politigården i København i 80erne, hvor den første store rockerkrig buldrede, og Bullshit-lederen Makrellen blev dræbt af Jønke, siden som drabschef i Roskilde, hvor han blandt andet ledte efterforskningen af terrorsagen fra Kundby, fugeskumsdrabet og dødsulykken på Roskilde Festivalen i 2000. I 2017 valgte han at gå på pension og hellige sig foredrag og sit engagement som frivillig indenfor idrætten i Roskilde.

Ove Pedersen datoer og billetter

ons 01 apr 2020 19:00

Selskabslokalet, Odense S

Ove Pedersen, Kommissæren – mit liv som efterforsker

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger